
| Windows 7 |
20 Aug |
Udviklingen af Windows 7 har vist været i gang i et stykke tid, men nu er der blevet oprettet en officiel "kanal" hvor brugerne kan deltage "aktivt" i udviklingen af systemet.
Windows 7 bloggen, som findes på: http://blogs.msdn.com/e7/default.aspx er en blog om hvordan det nye Windows system kommer til at hænge sammen. Men det der er spændende ved bloggen er også at det er et sted hvor man som bruger kan diskutere og komme med forslag direkte til udviklerne selv.
Ifølge bloggen vil alle kommentarer blive læst, og der er også en direkte mail adresse til folkene bag.
Den er måske ikke VANVITTIG spændende lige nu, men jeg forestiller mig at der kommer en masse gode ting på den i den nærmeste tid - og det er jo altid spændende at vide noget om hvad der kommer til at ske med det næste Windows
| PHP med Expression Web 2 |
18 Aug |
Siden Expression web 1 har man kunne udvikle ASP.NET sites som standard med ASP.NET Development server, direkte fra Expression Web.
Med Expression Web 2 er det nu også blevet muligt at udvikle PHP websites på samme måde. Man slipper altså for at skulle skrive sin PHP kode i ét program, uploade til en webserver med PHP, og så teste sin kode der. Nu kan det let gøres med et enkelt klik på F12 direkte fra Expression Web 2.
Desværre har det for nogle vist sig at være en lidt tricky opgave at få konfigureret Expression Web 2 til at benytte denne feature korrekt. Så her følger en lille guide til hvordan du får din Expression Web 2 til at bruge PHP.
| Hvad er Windows Presentation Foundation? |
18 Apr |
Det korte svar er at det er smart…..
Det lidt længere svar er….
Jeg har nu i et stykke tid læst og spekuleret en del over hvad WPF (Windows Presentation Foundation) egentligt er for en størrelse. Forleden fik jeg så fornøjelsen af at låne en bog om emnet af Martin Esmann – og det fører nu til at jeg vil skrive lidt om skidtet. For jeg synes egentligt at det er en RET cool teknologi!
Jeg tror på at den bedste måde at drive fremtidens teknologi frem er ved at lade folk specialisere sig i relativt små felter og så arbejde sammen om at lave software (og andet teknologi). Desværre har det indtil nu været sådan at hvis man ville lave et program skulle man helst være programmør der vidste lidt om design, eller designer der kunne programmere. Det har tit resulteret i halvgrimme programmer der virkede, eller super flotte programmer med alt for mange bugs. Det er her WPF (og Blend) kommer ind i billedet!


